Boligbygg i rød tegl og byliv. Illustrasjon

Aarhus Amtssygehus II, Sengebygningen

Transformation af ikonisk sygehus til attraktiv bydel

Frem mod 2025 vil den eksisterende sengebygning og to nye boligkarréer på det tidligere Amtssygehus i Aarhus danne rammen om 434 nye boliger til både unge, ældre og børnefamilier.

Projektet omfatter opførelsen af to nye boligkarréer samt en transformation af den ikoniske sengebygning, som tilsammen kommer til at udgøre den centrale del af den nye grønne og bæredygtige bydel.

Byggeriet er tegnet af LINK Arkitektur, der også står bag det første karréprojekt på det tidligere Amtssygehus

Fra hospital til livligt og varieret boligområde

Boligprojektet omfatter en bred vifte af forskelligartede boligtyper og størrelser, der bidrager til et varieret boligudbud i byen – og for alle i byen. Uanset om det drejer sig om singler, børnefamilier, seniorer eller andre beboergrupper, er målet at skabe et inkluderende og mangfoldigt fællesskab, der imødekommer alles boligbehov.

Der er skabt plads til fællesskab i uderummene, hvor grønne parker, gårdrum og opholdsrum både øger biodiversiteten og bliver et naturligt mødested for områdets beboere - et sted, hvor fællesskaber opstår og trives.

Nutidig videreførelse af arkitektonisk arv

Det arkitektoniske udtryk skriver sig ind i områdets fortælling med direkte referencer til Høgh-Hansens eksisterende arkitektur af sengebygningen på Amtssygehuset, som bliver fastholdt i transformationen fra hospital til blandet byområde.

Transformationen af den eksisterende sengebygning sker i dybeste respekt for den oprindelige arkitektur og nyfortolkes i de to nye boligbebyggelser, der udgør en moderne videreførelse af Amtssygehusets DNA i overgangen til et nutidigt bykvarter.

Den røde tegl er et gennemgående element, som både bidrager til at skabe sammenhæng med de øvrige bygninger på Amtssygehuset og etablere en fælles identitet til området, men samtidig give hver boligkarré sit eget arkitektoniske særkende.

Opgaven består af cirka 50 pct. renovering og 50 pct. nybyggeri og certificeres til minimum DGNB Guld.

Visa mindre

Vill du veta mer om projektet?