Kulturhuset i tusmørke. Foto

Kulturhuset Brønden

Nyt naturligt samlingspunkt

Siden indvielsen har kulturhuset Brønden fungeret som et naturligt samlingspunkt for beboerne i Brøndby Kommune, hvor borgerne samles på tværs af forskelligheder. Brønden er en del af et større kvarterløft, og den etnisk blandede bydel har budt den markante bygning varmt velkommen.

Brøndby består af en særlig blanding af høj og lav, tæt og spredt bebyggelse. I dette åbne, blandede bylandskab skaber konstruktionen af det nye kulturhus samspil og sammenhæng mellem bebyggelse, terræn og beplantning. 

Kulturhuset

Fra Kulturhusets ankomstplads ledes man til Kulturhusets indre 'urbane torv', hvor hovedindgangen og caféen befinder sig. Herfra kan brugeren orientere sig og vælge at benytte et af de mange tilbud, der er i huset som f.eks. værestederne, biblioteket, motionsrummet og udstillingerne i den centrale sal. 

På 1. salen er de mere lukkede kontor- og fællesfaciliteter placeret, hvor der i den anden ende er direkte kontakt til stuen via det store gennemgående atrium. Herfra er der udsigt til strandesplanaden og de rekreative grønne områder. 

Relation til omgivelserne

Projektet søger at optimere byggeriets relation til omgivelserne og indpasse kulturhusets skala, højde og arkitektoniske udformning til områdets sammensatte karakter samtidig med, at kulturhuset står ved sit nutidige arkitektoniske udtryk.

Når solen går ned, 'tændes' Brønden, og lamellerne markerer førstesalen som en svævende og lysende blok. De luftige og lette transparente facader i stuen får Brønden til at fremstå som arkitektur, der inviterer indenfor.

Vis mindre
Huller i beklædningen skaber et lysspil. Foto
Facade med brede fortove og cykelsti. Foto

Læs mere