Sansehuset Snoezelhus

Sansehuset Snoezelhus

Som en del af en ny udvidelsesplan for Landsbyen Sølund i Skanderborg, er der bygget et nyt 'sansehus' til Landsbyens beboere. Sansehuset er opført som et 'snoezelhus', dvs. et hus efter hollandsk forbillede, hvor beboerne har mulighed for at blive stimuleret gennem sansepåvirkninger. Brugerne af Snoezelhuset er voksne med handicap, der typisk befinder sig på et udviklingsniveau som børn op til tre år. Snoezelhuset er placeret på grønningen neden for bakken ved Sortesøvej.

Placeringen tager sit udgangspunkt i grundens fem smukke bevaringsværdige træer, der samtidigt også markerer indgangen til huset. Hovedgrebet for bygningen kan tænkes som et 'spadestik', hvor man ved at løfte jorden danner en kile i terrænet, hvor huset placeres. Snoezelhuset har en stor signalværdi for området, da husets form og funktion er så væsentlig anderledes fra de andre bygninger i Landsbyen. Taget er beklædt med græs ud fra tanken om, at hvad vi låner af naturen, skal vi også give tilbage. 

Taget absorberer noget af regnvandet samtidig med, at det har en isolerende effekt. Huset består af en række sanserum, hvor man aktivt arbejder med høre-, føle-, syns-, lugte-, og smagssanserne. Indgangen sker i den snævre del af bygningen, hvor også reception og andre servicefaciliteter er placeret. De otte forskellige sanserum ligger langs den centrale fordelingsgang, som bevæger sig ned gennem huset. Bygningen åbner sig gradvis op for at ende i en åben facade, hvor der er café og videre adgang ud til en stor sansehave, som fortsætter bygningens form og funktion.

Kontaktperson

Uppdragstyp: Arkitektrådgivning vedrørende nybyggeri af sansehus for voksne med handicap Plats: Sølundsvej 12, Skanderborg Kund: Skanderborg Kommune Bruttoarea: 840 m2 Status: Ibrugtaget Samarbetspartner: Landskabsarkitekt Birk Nielsen A/S, Rådgivende Ingeniør Stokvad Kerstens A/S Tjänster: Arkitektur / Inredningsarkitektur / Byggadministration