Nyheder

Multiconsult og LINK arkitektur prækvalificeret til Kronløbsøen

Multiconsult og LINK arkitektur prækvalificeret til Kronløbsøen

2016-03-14

Multiconsult og LINK arkitektur er, sammen med Rubow arkitekter, Dominia og Møller & Grønborg, blevet prækvalificeret til konkurrencen om udviklingen af Kronløbsøen.

'Projektet er noget ganske særligt; Kronløbsøen er en kunstig ø, som skal anlægges i Kronløbsbassinet, nord for Århusgadekvarteret og syd for Sundmolen i Københavns Nordhavn. Her skal der opføres 25.000 m2 boliger, som det bliver vores opgave at komme med at bud på placeringen og gestaltningen af. Derudover skal der, som en del af anlæggelsen af øen, opføres et større parkeringsanlæg under vand. – En virkelig udfordrende og spændende opgave', som Erlend Bere, Markedschef i Multiconsult udtrykker det.

Målet bliver at skabe et originalt og levende bomiljø, der både drager fordel af nærheden til vandet og det urbane miljø, det indskriver sig i – og samtidig skabe et projekt, som også giver noget tilbage til både byen og havnen. Husene og landskaberne imellem skal bidrage til oplevelsen af kystlinjen, til den arkitektoniske diversitet og den urbane helhed.

Konkurrencen går i gang 18. marts og afsluttes medio juni 2016. Konkurrencen er udskrevet af By & Havn, og projektet skal udvikles i et tæt samarbejde mellem vinderteamet, By & Havn og Københavns Kommune.

Parkeringsanlægget, som skal have plads til 1.000 biler, er ikke med i konkurrencen. Men projektets ingeniørkompetencer skal sideløbende med udviklingen af boligdelen forestå rådgivningsopgaven ifm. udviklingen af parkeringsanlægget.

Kontaktperson

Rolf Maurseth
Sivilarkitekt Vise adm. direktør, Markedssjef
Mob:
+47 915 68 617
rm@linkarkitektur.no